Masterclass: Det nye Spanien med Norrel Robertson MW

15. september 2017 Salen, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Kom til Masterclass og mød Spaniens eneste fungerende Master of Wine i Spanien - Norrel Robertson. Prisen er inklusiv adgang til Spansk Vinfestival fredag kl. 17.30-20.00

Der sker meget på vinfronten i Spanien og måske allermest uden for de etablerede områder. I forbindelse med Spansk Vinfestival 2017 vil det eksklusivt være muligt at møde Spaniens eneste fungerende Master of Wine i Spanien - Norrel Robertson. Norrel står klar til at tage alle med på en rejse rundt i Spanien og smage spændende vine produceret af Norrel selv. Heriblandt finder vi nye vine som akkurat har scoret fremragende point hos The Wine Advocate Robert Parker – bl.a. Manda Huevos i både hvid- og rødvin med hhv. 93 og 94 point. Kom og mød Norrel og få en oplevelse ud over alle forventninger. Tag med på en rundrejse i det spanske vinunivers med den flyvende skotte, én af de absolut bedste på de spanske vinmarker.  

Norrel har sin egen vingård El Escocés Volante i Aragon, hvor han især faldt for Garnacha-vinmarkerne. Derudover arbejder han med flere projekter rundt om i Spanien, bl.a. Murcia, Valencia og Galicien. Vinene bliver solgt på over 20 markeder rundt om i verden.  Norrel bestod sin eksamen og blev Master of Wine i november 2000, hvor han samtidig vandt ”Robert Mondavi Award” for den bedste præstation i uddannelsens teoridel.  Han bliver kaldt ”Den Flyvende Skotte”, og han bygger sin filosofi på: ”at udnytte potentialet af de fantastiske råmaterialer, som er tilgængelige i Spanien for at producere intense vine ud fra det givet terroir.”


Smageprogram:

The Cup & Rings Albariño 2013 (Albariño)

The Cup & Rings Godello 2015 (Godello)

The Cup & Rings Mencia 2014 (Mencia)

Manda Huevos Blanco 2014 (Macabeo, Garnacha bl)

Manda Huevos Tinto 2014 (Garnacha, Moristel, Bobal, Garnacha bl)

El Mondongo 2015 (Garnacha, Syrah, Bobal, Garnacha bl)

Dos Dedos de Frente 2013 (Syrah viognier)


Fredag 15. september kl. 20.00-21.30

JP/Politikens Hus, Salen, Vestergade 28-30, 1785 København V 

(Rundt om hjørnet fra Pressen hvor selve vinfestivalen afholdes)

Pris 390 kr. ekskl. billetgebyr. Billetten giver også adgang til Spansk Vinfestival fredag 15. september kl. 17.30-20.00.