Masterclass med champagne fra Bruno Paillard

24.02.2017 kl. 20:00 Salen, København K
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Kom og smag på syv champagner fra Bruno Paillard

Masterclass med champagne fra Bruno Paillard

Bruno Paillard er født i Reims i 1953. Han er fra en familie, der har arbejdet med champagne i Grand Cru byerne Bouzy og Verzenay siden 1704. I 1981 da Bruno Paillard er 27 år, tager han dog en beslutning og chance, der viser sig at føre frem til der, hvor han er i dag. Han har ingen marker eller penge, men har et stærkt ønske om at producere en champagne, der bryder grænserne for renhed og elegance i champagne.

Han sælger derfor sin gamle Jaguar, der på det tidspunkt er blevet interessant for samlere. Den får han det, der svarer til 15.000 Euros for, og med den kapital lejede han en champagnekælder og producerede sin første champagne fra druer, han havde særligt udvalgt fra mindre uafhængige producenter.

I 1984 byggede han så sin første ”champagnekælder”. Denne lå dog ikke i kælderen, men var specielt designet, så han fuldstændigt kunne styre og regulere temperaturen, lyset og luftfugtigheden. Intet skulle være overladt til tilfældigheder.

Allerede i 1988 førte dette til, at han blev anerkendt af Hugh Johnson, der beskrev huset således “A small but prestigious young champagne house with excellent silky vintages and non vintage!”

I 1994 købte Bruno Paillard sin første vinmark. Det var tre hektarer i Grand Cry byen Oger i Côte de Blancs. Herfra har han lige så stille udvidet, så han i dag har 32 hektarer, der bl.a. inkluderer 12 Grand Cru marker. Det dækker halvdelen af hans behov, og resten køber han stadigvæk fra de samme drueavlere, som han startede med at købe fra, da det hele startede. Herunder kooperativet Le Royal Coteau, som Vintage Champagne, der importerer Bruno Paillard til Danmark, ligeledes importerer.

Siden er det gået stærkt og i dag eksporterer Bruno Paillard 75 % af produktionen til udlandet. Dog er det kun til restauranter og udvalgte vinhandlere rundt omkring i verden, der får lov til at importere det. Da Bruno Paillard ønsker, at de folk/sommelier der repræsenterer huset skal kunne præsentere det på en måde, der lever op til husets egne standarder. Derfor er huset i dag også at finde på +100 Michelin restauranter verden over og her i Danmark bl.a. på restaurant Geranium.

Smagningen afholdes af en fra Bruno Paillard.


Program:

Syv champagner fra Bruno Paillard

Bruno Paillard Premiere Cuvée

Bruno Paillard Rosé

Bruno Paillard Blanc de Blancs

Bruno Paillard Blanc de Blancs 2006

Bruno Paillard Assemblage 2004

Bruno Paillard Assemblage 2008

Bruno Paillard N.P.U. 2003

 

  • Fredag 24. februar kl. 20.00 - 21.30
  • JP/Politikens Hus, Salen, Vestergade 28-30, 1785 København V (Rundt om hjørnet fra Pressen hvor Franske Vindage afholdes)
  • Pris 595 kr. ekskl. billetgebyr. Billetten giver også adgang til Franske Vindage 2017